Julekoncert med King Size Bigband

Søndag d. 18. december, kl. 14:00 inviterer Transformerstationen og Kulturbyens Juletræsmarked indenfor i den flot pyntede Maskinsal til julekoncert med King Size Bigband!
 
Det 18 mand store orkester vil med nissehuer og masser af swing sørge for at ingen forlader koncerten uden at være kommet i 124% julestemning.
 
Det er et not-for-profit arrangement, så den symbolske billetpris er blot for at dække transportudgifter og sikre at alle som tilmelder sig også dukker op :-) Det er en intimkoncert med kun 70 pladser og billetterne sælges efter først-til-mølle princippet.
 
Julekoncerten varer i ca. en time og både før og efter koncerten kan man nyde danmarksmesterens hjemmebryggede gløgg og lækre, hjemmelavede æbleskiver mens man hilser på Juletræsmarkedets søde får og gæs i haven. Så kom i god tid!
 
Adgang til Koncerten sker gennem Kulturbyens Juletræsmarked som findes på hjørnet af Gearhalsvej og Pakkerivej i Valby Maskinfabrik.
 
Koncerten arrangeres af Transformerstationen i samarbejde med Kulturbyens Juletræsmarked og King Size Bigband.

Vi glæder os til swingende eftermiddag med fuld blæs på!

PS:
Hvis du vil holde dig ajour med de arrangementer som finder sted i Transformerstationen kan du følge med på www.facebook.com/kulturbyen/