Hop til hovedindholdet

Kulturbyen logo

Juledekorationsværksted i Transformerstationen, lørdag d. 27. nov. kl. 11:00


Dato og tid

Lørdag d. 27. november 2021 kl. 11:00 til 13:00

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 27. november 2021 kl. 11:00

Sted

Transformerstationen, Gammel Køge Landevej 18, 2500 Valby, København Transformerstationen
Gammel Køge Landevej 18
2500 Valby, København

Juledekorationsværksted i Transformerstationen, lørdag d. 27. nov. kl. 11:00


Arrangementsbeskrivelse




Juledekorationsværksted i Transformerstationen

Kære børn, forældre, bedsteforældre... Kreative sjæle i alle aldre!

Den søde juletid nærmer sig. Og hvad er en bedre måde at komme i den rette stemning på end at tilbringe et par hyggelige og kreative timer med familien?

Med støtte fra Valby Lokaludvalg byder Kulturbyen i år indenfor i Maskinsalen i Valbys gamle transformerstation hvor alle kan fremstille sine egne, flotte advents- og kalenderlysdekorationer.

Deltagelse koster kr. 45,- pr person (uanset om det er en voksen- eller børnebillet). I prisen medfølger frit valg mellem nogle julecaféens hjemmelavede lækkerier: Æbleskiver, julevafler, varm chokoloade eller økologisk kaffe.

Både før og efter hvert arrangement er det muligt at gå ud i haven og hilse på juletræsmarkedets levende dyr; kæle-fårene Anna & Lotte og julegæssene Hr. & Fru Mortensen.

Dekorationsværkstedet foregår på den måde, at man betaler ved ankomst for en basis-dekoration som man kan pynte med kogler, gran, kugler, bånd m.m. fra vores store, gratis dekorations-buffet. Basisdekorationen kan f.eks. bestå af en halm-krans og fire bloklys eller ler og et kalenderlys. Prisen for en dekoration varierer afhængigt af type og størrelse, men som eksempel kan nævnes, at fremstilling af en kalenderlys-dekoration vil koste kr. 45,-

Vores kalenderlys og blok lys er klassiske, hvide lys. Hvis man ønsker at bruge nogle særlige stearinlys, f.eks. i andre farver, så er det selvfølgelig også helt i orden at medbringe sine egne lys.

Vi glæder os til at byde jer velkommen!
Store julehilsner fra alle os i Transformerstationen





Praktisk info:

Hvert arrangement varer ca. to timer og har plads til 70 deltagere.

Du kan vælge imellem seks forskellige tidspunkter for deltagelse (tre lørdag d. 27/11 og tre søndag d. 28/11).
Du kan se en oversigt over samtlige tidspunkter her: kulturbyen.nemtilmeld.dk

Kender du en familie, som kunne have lyst til at deltage,
så send dem linket til denne tilmeldingsside.

Arrangementerne finder sted i Transformerstationen ved Toftegårds Plads. Adressen er Gammel Køge Landevej 18, 2500 Valby.

På Kulturbyens facebook-side (https://www.facebook.com/kulturbyen
kan du følge med i de arrangementer og aktiviteter,
som finder sted i Transformerstationen.

Juleværkstedet arrangeres af Kulturbyen
med støtte fra Valby Lokaludvalg.

Spørgsmål vedr. arrangementet kan rettes til jul@kulturby.dk

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >